"Good Strategy Bad Strategy" - 3 centrale indsigter

Strategi bør være enkelt og let forståeligt. Men ifølge Richard Rumelt, er gode strategier ofte manglende i moderne organisationer.


I dag eksisterer et hav af forskellige strategibøger. Nogle gode, andre knap så gode. Mange af dem forsøger at gøre strategiarbejde kompliceret. Men dette er ikke tilfældet med "Good Strategy Bad Strategy". I denne bog viser Richard Rumelt præcist, hvad en god strategi består af. Og hvorfor dét har betydning.

Læs artiklen, og få 3 centrale indsigter om hvordan du bliver endnu mere skarp på strategiarbejdet.


Er du knap på tid? Her er den hurtige oversigt:


Indsigt 1: Strategi og mål er ikke det samme


Indsigt 2: Skab sammenhængende handling


Indsigt 3: Gør strategien simpel


Forsidebillede, bogen "Good Strategy Bad Strategy".


Om #mandagsindsigten

I Unistu er vi altid på jagt efter ny viden. I jagten spiller faglitterære værker en stor rolle. Hver uge læses derfor én ny bog, hvorefter indholdet diskuteres. Dén viden vil vi nu gerne dele med dig. Vi udplukker 3 centrale indsigter fra hver bog, og koger det hele ned til 3 minutters læsning. De udgives hver mandag. Konceptet kalder vi for #mandagsindsigten. På dén måde starter du ugen med helt ny indsigt.

God fornøjelse!


Introduktion til bogen

I 2011 udgav Richard Rumelt bogen "Good Strategy and Bad Strategy". I bogen forsøger Richard Rumelt at gøre det klart, hvad strategiarbejdet egentlig handler om. Det beskriver han således: "The core of strategy work is always the same: discovering the critical factors in a situation and designing a way of coordinating and focusing actions to deal with those factors." (p. 2). Derfor bør din strategi altid være rettet mod, hvordan du påtænker at bevæge organisationen fremad, og hvordan du ønsker at takle de udfordringer, der er på jeres vej. En strategi, ifølge Richard Rumelt, bør derfor altid indeholde minimum 3 centrale elementer: en diagnose, en guidende politik og sammenhængende handling.


Indsigt 1: Strategi og mål er ikke det samme

Ifølge Richard Rumelt, er der en vigtig skildring mellem organisatoriske mål og strategi. Mange af de virsomheder, som mener, at de har en strategi, har i virkeligheden blot nogle ønskescenarier. Men forskellen ligger i, at strategi netop adresserer de udfordringer, som eksisterer mellem organisationens nuværende position og den ønskede. Derfor bør det første punkt i al strategisk arbejde derfor også omfatte en diagnose af situationen.

Indsigt 2: Skab sammenhængende handling

På mange områder kan der drages paralleller mellem Richard Rumelt og bogen "Strategy That Works", som vi behandlede i sidste uges version af #mandagsindsigten. For din virksomhed virkelig kan få succes med strategien, kræver det, at alle medarbejdere arbejder koordineret og i samarbejde mod den fælles fremtid. Med Richard Rumelts egne ord: "(...) the term "strategy" should mean a cohesive response to an important challenge." (p. 6).


Indsigt 3: Gør strategien simpel

Det er fristende at gøre strategi fancy ved hjælp af PowerPoints fyldt med komplicerede grafer. Men alt dette hæmmer din evne til at lykkes med din strategi. For strategi bør ikke være vanskeligt at forstå. Alle medarbejdere (og for den sags skyld også andre interessenter) bør let begribe, hvordan du tænker at bevæge virksomheden fremad. På den måde skaber du også bedre mulighed for, at den sammenhængende handling kan etableres.


Næste udgave af #mandagsindsigten tager vi fat i bogen "Rework". Her vil vi igen trække 3 centrale indsigter ud til dig.


Rigtig god mandag, og på gensyn i næste uge!


Udgivet: Mandag d. 11. maj, 2020

Hvorfor

Hvad

Hvem

Følg os

Andet